Martin Højland

Direktør og medsifter, Turning Tables Danmark

Martin står i spidsen for NGO’en Turning Tables Danmark, der skaber kunst og kultur med børn og unge i almene boligområder på tværs af landet.

På konferencen vil Martin give et indblik i det vigtige arbejde, som Turning Tables laver, og give konkrete eksempler på kunst skabt af børn og unge fra boligområderne. Turning Tables arbejder for at styrke børn og unge gennem kunsten, men i ligeså høj grad for at styrke mangfoldigheden i dansk kulturliv ved at give stemme til børn og unge fra de almene boligområder, som har en masse at byde på. I 2023 åbner Turning Tables tre nye kulturhuse placeret midt i Brøndby Strand, Æblehaven og på Indre Nørrebro, hvor børn og unge vil kunne arbejde kreativt med film, foto og musik og sammen skabe udstillinger, koncerter og events for lokalområdet. 

Martin udgør desuden den ene halvdel af "Den Sorte Skole", der i 2017 modtog Kronprinsparrets store Kulturpris for deres nyskabende arbejde med musik og komposition. Han har en MA i Statskundskab fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet med politik og udvikling hos OXFAM IBIS, Det Danske Udenrigsministerium og på Dansk Institut for Internationale Studier.

Dansk

Opvarmning til prisfest

13:20

Mandag d. 21. november, 2022